BØRNEMEDITATION

Børn får rigtig mange indtryk i løbet af en dag. Vi kan ikke stoppe de stimuli vores børn får, men vi kan give dem små pauser og oaser, hvor børnene kan lære, hvordan de tager en mentalt pause.

Børnemeditation lære børnene at gå ind i sig selv og mærke, hvordan det føles inde i kroppen, i sindet og i hjertet. Vi skaber rum for børnene, hvor de kan finde indre ro, balance og livsglæde.

Børn er af natur meget fysiske, så det at være stille i både sind og krop, er uvant for mange børn (også voksne) men det er nødvendigt for at skabe balance.

Et af elementerne vi træner i meditation er opmærksomhed. Opmærksomhed på det, der er lige nu. Ikke det der skete i går, eller for 2 min siden, eller det vi skal lige om lidt. Denne opmærksomhed skaber tilstedeværelse og nærvær.

Børnene lære også, at vi alle er forskellige, og at vi er gode nok, som vi er. Vi skal ikke sammenligne os, for DU er dig og JEG er mig. Dette skaber en rummelighed og forståelse for børnenes individuelle forskelligheder. Vi kan mærke, at børnene tager denne viden med sig ind i samspillet med hinanden, hvilket giver færre konflikter.

Vi tror på, at vi igennem børnemeditationer, giver børnene en uvurderlig læring om sig selv, som de kan bruge fremover i livet. Børnene lære at mærke efter indeni sig selv, være selvkærlige, og de får en urokkelig tro på, at de hver især, er helt unikke og præcis, som de er.

Børnemeditation er derfor en integreret del af Landlykke børnehaves fundament.